Der ER heldigvis veje, som kan føre dig hjem til dig selv. Der er veje til mere nærvær og glæde i hverdagen.
For mig har et første skridt på vejen handlet om at erkende, at jeg levede i en ubalance. Erkende, at jeg ikke tog mig tid til mig. Erkende, at jeg på mange måder ikke tog mig godt nok af mig selv.
De næste skridt har handlet om at øve mig på egenomsorg og selvkærlighed. Tillade mig selv at gøre det, som i længden ville være godt for mig – også selvom dette betød at sige nej til andre, nej til jobs, nej til for lidt, nej til for meget – alt sammen for at kunne sige ja til mig selv.
At sige ja til sig selv – at finde sit rum i det indre eller i hverdagen er ikke noget, der kan gøres fra den ene dag til den anden.
For mig har den proces handlet om – og handler stadig om – at lære mig selv at kende. Mest af alt har det handlet om at gå små skridt på vejen. Små skridt, der tilsammen blev til de forandringer, som jeg havde brug for i mit liv.